fredag den 8. oktober 2010

Fitnesssucces!

Jeg har gratis medlemksskab til fitnessDK, men har sjældent benyttet mig af det. Det ærgede jeg mig meget over, da jeg i dag var dernede og træne! Fik lagt et program for nogle dage siden, og i dag var jeg så for første gang afsted. Det var afsindigt hårdt, men godt!
Så nu kan jeg supplere mit løb, med anden konditionstræning og selvfølgelig en masse dejlig styrketræning.
Kosten går det også rigtig godt med. Det er ikke så svært, som jeg havde troet, at få mere morgenmad - og sikke en forskel det gør. Jeg har ikke været sulten op af formiddagen siden jeg begyndte at spise 8 spsk. havregryn i stedet for 4. Jeg tager dog også et stykke frugt omkring halv ti tiden.
God weekend til jer alle!

tirsdag den 5. oktober 2010

Long time, no see

Jeg har haft en masse problemer på det sidste, hvilket har gjort, at jeg har taget 2 kg på.
I dag var jeg så til diætist, hvor jeg fik nogle redskaber der kan hjælpe mig, bl.a. en diætplan.
Er kommet i gang med, at løbe igen, og det er super rart, specielt, når man allerede kan se fremskridt, rent konditionsmæssigt.
Om en lille måneds tid skal jeg så vejes igen. Håber på, at de to kg, der er kommet på, er røget af igen til den tid...
Jeg har også valgt at skære mit sodavandsforbrug helt ned. Selvom jeg altid drak light-udgaverne, så er det jo stadig pisse usundt. Så nu har jeg valgt, at sige, at jeg kun drikker det i forbindelse med fester og lignende - der skal jo være lidt plads til det.