lørdag den 25. december 2010

Indtag 25. december

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil skrive hvad jeg spiser og hvordan jeg motionerer, så ofte som muligt (har som sagt ikke internet endnu i min egen lejlighed, men får det forhåbentligt snart).
Så here we go, i dag har jeg spist følgende:

Morgenmad: 8 spsk havregryn, 1 spsk. müslimix, 1½ dl skummetmælk, et krus te
Formiddag: ½ avocado med 1 skive røget laks klippet i små stykker, og blandet med 1 spsk cremefraiche og lidt dild.
Frokost: 1 dl ris og noget thailandsk wokkødgryde (fik ca. 50 g kød og så en masse løg og thailandsk basilikum).
Eftermiddag: 1 hjemmebagt pizzasnegl, 3 gulerødder.

Udover det skal jeg selvfølgelig også have aftensmad, som kommer til at bestå af 100 g and og to æggestore, hasselbagte kartofler og så noget råkostsalat til.

Motion: jeg har fået en hulahopring med vægt i (yay!) som jeg i dag brugte i i alt 12 min. (3x2 min hver side).

Håber I nyder julen :)

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul!

Det er længe siden jeg har skrevet herinde, hvilket der også er en forklaring på. Jeg har nemlig haft så travlt med flytningen, og så har jeg endnu ikke fået internet i lejligheden. Er ved at komme på plads nu, mangler "kun" mit tøj.
Jeg lover jer flere opdateringer i det nye år, og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!