tirsdag den 1. februar 2011

Spiser vi mere, når vi koncentrere os om skole/arbejde?

Hver tirsdag går jeg på et kursus, som jeg er utrolig glad for. Problemet ligger lidt i, at når jeg koncentrere mig om sådan noget, så glemmer jeg, at tænke over, hvad jeg egentlig putter i munden. Er det helt unormalt, eller kender I andre til det?
Jeg prøvede lige, at skrive ned det jeg har spist i dag - og når det kommer på papir, gik det ligesom op for mig, hvor meget det egentlig var! Har allerede overskredet de 1400 kalorier, som jeg burde få på en dag - og klokken er altså kun tyve minutter over to.
Derfor har jeg valgt, at lægge nogle små strategier for, hvordan jeg kan undgå det her. De er meget simple, men jeg har bare brug for, at få dem skrevet ned, så jeg hele tiden kan vende tilbage til dem.

1. altid få en sund morgenmad (havregryn/grød i mit tilfælde).
2. have nogle skrællede gulerødder med, som jeg kan spise af, hvis mit blodsukker skulle falde. Desuden, snitte gulerødderne aftenen inden, så jeg ikke har en dårlig undskyldning for ikke at gøre det.
3. have sund madpakke med (f.eks. rugbrød med magert pålæg eller salat).
4. Vand, som altid er på sådanne nogle lister - men det er altså bare så vigtigt.
5. hvis jeg falder i; motion! Jeg har om tirsdagen 4 timer mellem kurset og fællesspisning, der hvor jeg bor, så der er tid nok til en lille løbetur!

1 kommentar:

  1. Jeg putter ikke bare alt muligt i munden, men det, jeg putter i munden, er ofte lidt usundere, fordi jeg bilder mig ind, at jeg fortjener det, nu hvor jeg knokler så meget med lektierne.

    SvarSlet